VI GØR BÆREDYGTIGHED TIL HVERDAGSPRAKSIS

I Bærekraft arbejder vi for at fremme det praktiske arbejde med bæredygtighed i professionelle køkkener. Vi samarbejder med både offentligt og private virksomheder og institutioner. Læs mere om, hvad vi kan hjælpe jer med under afsnittet vi tilbyder

HOS OS ER NØGLEORDET HANDLEKRAFT

Alle taler om det, bæredygtighed. Men hvad betyder det egentligt, og hvordan bærer vi os ad. I Bærekraft arbejder vi med at bygge bro mellem teori og praksis. Vi omsætter nationale og internationale målsætninger til konkret hverdagspraksis i professionelle køkkener og fødevarevirksomheder. Det gør vi fordi vi tror på, at nøglen til forandring ligger i vores evne til at reagere på de udfordringer, som vi står overfor. Først i det øjeblik vi skaber konkret handling flytter vi noget. 

 

Omdrejningspunktet for vores arbejde er derfor altid at styrke den madprofessionelles handlekraft. Dette gør vi med udgangspunkt i at skabe en base af viden og forståelse for hvad bæredygtighed er, og hvordan man integrerer det i en travl hverdag. Arbejdet med at styrke handlekraften skal ruste den madprofessionelle til at imødekomme og omsætte forandring og skal samtidig bidrage til oplevelsen og forståelsen af hvad det betyder at arbejde for en grøn omstilling. 

 

Klimaet ændrer sig, biodiversiteten er truet, og fremtidens fødevaresikkerhed er udsat. Fakta alene løser desværre ikke de udfordringer, vi står overfor. Vores arbejde er derfor først lykkedes, når den madprofessionelle kan omsætte fakta til færdighed. 

MAD – VERDENS BEDSTE MULIGHED

Vi har et forhold til det alle sammen, den mad vi spiser. Den mad som også spiller en central rolle i de udfordringer, som vi og verden står overfor. Modsat meget andet forbrug, kan vi ikke leve uden. I Bærekraft ser vi derfor maden som verdens bedste mulighed til at skabe positiv forandring. 

 

Fødevarebranchen er ansvarlig for næsten en fjerdedel af verdens udledning af drivhusgasser og spiller ifølge FN en afgørende rolle for at løse hvert af de 17 verdensmål. Det betyder, at der er rig mulighed for at gøre en forskel. 

 

Den mad, som vi serverer, er af afgørende betydning for, hvordan udviklingen fortsætter, og vi står derfor overfor at skulle finde os til rette i anderledes måltider, tilberedningsmetoder og procedurer. Det er netop den opgave, som vi i Bærekraft kan hjælpe med. Og ja, det bliver udfordrende, men vi lover også, at processen bliver både spændende, lærerig og fuld af god smag. 

© Bærekraft 2020. All rights reserved.

  • Sort LinkedIn ikon
  • Instagram
  • Facebook